Kærligheden har mange navne og ingen grænser.
Den lever i frivillige hænder,
i delte måltider,
i kollektiver, der bærer hinanden,
når systemer bryder sammen.
I landsbyer og storbyer,
i kirker, i gårde, i kvarterer,
i Venezuelas collectivos
og i små lokale fællesskaber verden over
rejser den sig stille som en samfundskraft:
Mennesker, der siger ja til hinanden
uden ordre, uden betaling,
kun af ansvar og håb.
Her holder samfundet sig levende.
Her trækker kærligheden vejret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar