Den vandrende bevægelse - fra frygt til sandhed

Her er en sammenhængende, vandrende overgang fra frygtens rum → mødets rum → sandhedens rum, skrevet så den kan læses højt, bruges i dialogcirkler og omsættes direkte til bevægelse i rummet.

Den vandrende bevægelse – fra frygt til sandhed

Vi begynder i frygtens rum.
Her reagerer vi hurtigt.
Her beskytter vi os selv.
Her dømmer vi, før vi møder.

Frygtens rum er ikke forkert.
Det har engang hjulpet os.
Men bliver vi her, lukker livet sig.

Første bevægelse: ind i mødets rum

Vi tager et skridt væk fra frygten.
Ikke for at flygte –
men for at standse op.

Vi træder ind i mødets rum,
det åbnende rum.

Her taler vi mindre.
Her lytter vi mere.
Her sætter vi dommen på pause.

Vi behøver ikke forstå endnu.
Vi behøver ikke forklare.
Vi er blot til stede.

I mødets rum lærer vi at se hinanden igen. Og at se verden, som den er – ikke som vi frygter den.

Anden bevægelse: ind i sandhedens rum

Når nærværet har fået plads,
kan vi tage næste skridt.

Vi træder ind i sandhedens rum.

Sandhedens rum er ikke retten.
Her fældes ingen domme.
Her kåres ingen vindere.

Sandhedens rum er stedet,
hvor det, der er sandt for mig,
kan siges –
og høres.

Her fortæller vi vores erfaring.
Vores smerte.
Vores skam.
Vores længsel.

Ikke for at overbevise.
Ikke for at få ret.
Men for at blive forstået.

I sandhedens rum gælder én bevægelse:

Jeg taler –
og de andre lytter.

Jeg lytter –
og den anden får plads.

Sandheden får lov at stå i rummet,
uden straks at blive løst, vurderet eller repareret.

En samlende sætning

Vi går fra frygtens reaktion
til mødets nærvær
og videre til sandhedens mod.

Klar til næste skridt

Når sandheden er blevet hørt,
kan kærlighedens rum åbne sig.
Men det sker først efter sandheden.