Forelskelsen viser os noget sandt.
Ikke om den anden –
men om vores evne til at elske.
I forelskelsens øjeblik er vi åbne.
Vi ser uden frygt.
Vi giver uden beregning.
Vi er mere levende, end vi normalt tør være.
Men forelskelsens sandhed kan gå tabt.
Når sandheden går tabt
Den går ikke tabt, fordi forelskelsen ophører.
Den går tabt, når frygten langsomt vender tilbage.
Når vi begynder at beskytte os.
Når vi vil sikre os mod at miste.
Når kærlighed forveksles med kontrol.
Vi begynder at måle:
Hvad giver jeg – og hvad får jeg?
Hvem skylder hvem?
Hvem har magten?
Så lukker kærlighedens rum sig.
Ikke brat –
men stille.
Forelskelsens sandhed forsvinder bag roller, vaner, forventninger
og livets slid.
Det afgørende: Sandheden dør ikke
Forelskelsens sandhed forsvinder ikke.
Den trækker sig tilbage.
Den lever videre som længsel.
Som smerte.
Som erindring.
Som uro.
Mange tror, at kærligheden døde.
I virkeligheden var det adgangen, der lukkede.
At genfinde forelskelsens sandhed senere i livet
Forelskelsens sandhed kan genfindes –
men ikke ved at genskabe øjeblikket.
Den genfindes, når vi igen vover åbenhed uden garanti.
Når vi tør stå i sandhedens rum
uden at bruge sandheden som våben.
Når vi vælger relation frem for ret.
Når vi møder et menneske, et barn, et dyr, et landskab
og mærker:
Her er livet igen.
Da åbner kærlighedens rum sig på ny.
Ikke som rus.
Men som moden nærvær.
Moden kærlighed er ikke svagere end forelskelse
Den er roligere.
Dybere.
Mindre spektakulær.
Men mere bæredygtig.
Forelskelsen sagde: Alt er muligt.
Den modne kærlighed siger: Jeg bliver.
Et korrektiv til proces-tænkning
Kærligheden lader sig ikke styre.
Den kan ikke designes.
Den kan ikke fremtvinges.
Den viser sig –
og kan kun bæres, hvis vi igen og igen
skaber rum for den.
Afsluttende sætning (kan stå alene)
Forelskelsen åbnede kærlighedens rum i et øjeblik.
Den modne kærlighed holder rummet åbent gennem livet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar