Frygtens rum er netop dér, hvor meget af hverdagen ubevidst leves – og hvor mødet med både mennesker og natur let bliver lukket, defensivt eller instrumentelt.
Her er nogle af de daglige udfordringer, som typisk hører hjemme i frygtens rum – og som stille, men effektivt, hindrer åbenhed og venlighed:
I frygtens rum finder vi ofte:
• Domme og hurtige vurderinger
– “ham kan jeg ikke stole på”
– “hun er nok sådan én…”
– kategorisering før møde
• Fordomme og stereotype billeder
– om mennesker, grupper, generationer, kulturer
– også om naturen: “den er farlig”, “den er til for os”
• Kontrolbehov
– trang til at styre samtalen, relationen, processen
– behov for regler, systemer, skemaer før tillid
• Mistillid
– forventning om skjulte dagsordener
– frygt for at blive udnyttet, latterliggjort eller såret
• Skam og selvbeskyttelse
– “hvis de ser mig, er jeg ikke god nok”
– lukkethed forklædt som styrke
• Sammenligning og konkurrence
– måling af værdi: bedre/dårligere, stærkere/svagere
– også i fællesskaber, der egentlig vil det gode
• Tempo og uro
– ingen tid til at sanse, lytte, dvæle
– relationer bliver funktioner
• Angst for det uforudsigelige
– det fremmede menneske
– naturens vilde, det ikke-kontrollerbare
• Objektgørelse
– mennesker reduceres til roller
– naturen reduceres til ressourcer
• Retfærdiggørelse og skyldplacering
– behov for at have ret frem for at forstå
– konflikter gøres entydige og personlige
Frygtens rum er ikke “ondt”
– det er beskyttende
– det er opstået af erfaring, sårbarhed og overlevelse
– men bliver det styrende, lukker det livet
En kort, enkel sætning til dialogcirkler
I frygtens rum forsøger vi at beskytte os selv –
men mister ofte forbindelsen til hinanden og til livet omkring os.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar